Guide – tekniske krav for boligmøbler
Denne dugfriske guide er beregnet for personer, der har interesse i tekniske krav for boligmøbler, herunder forbrugere, møbelhandlere og møbelproducenter.
Den kan desuden anvendes af forbrugerorganisationer, rådgivere og myndigheder, blandt andet i forbindelse med ulykker og reklamationssager.
Formålet med guiden er at udbrede kendskabet til de krav til sikkerhed, styrke og holdbarhed, der findes for boligmøbler.
Furn-tech│Dansk Møbelkontrol har i samarbejde med Træ- & Møbelindustrien tilvejebragt en række nye guides – én for kontormøbler, en anden for kontraktmarkedet, og nu altså guiden for boligmøbler. Yderligere en guide er under udarbejdelse, således at der inden længe findes 4 guides. Guiden, der pt. er under udarbejdelse, er guide for uddannelsesinstitutioner, og denne guide forventes offentliggjort inden nytår 2015.
Du finder altid de opdaterede guides på hjemmesiden www.kravtilmoebler.dk – klik hér




