FORMALDEHYDKRAV I USA - UDSAT

FORMALDEHYDKRAV I USA – UDSAT

Ikrafttræden af de føderale formaldehydkrav i USA er udsat, men de er ikke slettet. Bemærk, at CARB – de californiske krav – er gældende og fortsætter med at være gældende parallelt med de føderale krav.

Et års tid går hurtigt, så hvis I eksporterer til USA, opfordres I til at få styr på formaliteterne.

De 4 nye datoer er:

  1. 12.12.2018: Datoen for emissionskravene, dokumentation/sporbarhed, og mærkning
  2. 22.03.2019: Datoen for import certificering
  3. 22.03.2019: Afslutningen af overgangsperioden for CARB Tredje-Parts-Certificerere (TPC’er)
  4. 22.03.2024: Datoen for producenter af “laminerede” produkter

Se mere – klik hér

Ser vi på datoerne, så er de første tre ting, der skal tages fat på:

Det første krav er “Emission standards”. Omfattede pladematerialer skal være godkendt og under kontrol af en TPC. Alle leverede plader skal følges af dokumentation.

Denne dokumentation skal anvendes ved det andet krav “Record keeping”.

Det tredje krav er “Labelling”. Her henvises til kravene i Californien, som allerede er gældende:

“The label shall be applied as a stamp, tag, sticker, or bar code on every finished good produced, or on every box containing finished goods. The minimum label requirements are: the fabricator’s name, production date, and markings that the product was made with HWPW, PB, and MDF that complies with the Phase 2 emission standards.

Finished goods shall be labelled as having been made with no-added formaldehyde based resins (NAF) or ultra-low emitting formaldehyde based resins (ULEF) if this is true for all of the HWPW, PB, and MDF used in fabricating the finished good. Fabricators also must include a statement of compliance on bills of lading or invoices, which serves as a record of the sale of compliant products for downstream customers.”

Vi har fået oplyst, at der arbejdes på, at én label kan bruges til både Californien og den føderale lov. Vi har endnu ikke fået bekræftet, at dette er muligt.

Furn-tech│Dansk Møbelkontrol og Træ- og Møbelindustrien forventer at afholde et informationsmøde om emnet primo 2018.